Tegn på kærestevold

Der findes en række faresignaler, der kan pege i retning af, at en ung udsættes for kærestevold. Herunder kan du læse mere om de faresignaler, du som rådgiver kan være opmærksom på i din kontakt med den unge.

Det er umuligt at opridse en entydig tjekliste, der kan bruges til at fastslå, om den unge er i risikozonen for at blive udsat for kærestevold.
Men fra interviews med de unge kan vi se et mønster: Kæresten er ofte præget af jalousi, mistillid og mistro til den unge, og vil derfor isolere ham eller hende fra venner og familie. Det sker for eksempel gennem social kontrol, hvor kæresten overvåger den unges telefon og brug af sociale medier, og også vil bestemme, hvilke venner den unge må se og hvor ofte det sker. Den unge udsættes altså for psykisk vold, der kan eskalere til fysisk vold.
Herunder kan du læse mere om kærestevoldens faresignaler, som du kan være opmærksom på.

 

Jalousi og kontrol

Jalousien er oftest det, der giver anledning til konflikter, følelsesmæssig turbulens og social isolation i problematiske kæresterelationer, uanset om der er fysisk vold eller ej. Der kan være tale om gensidig jalousi eller overvejende om den ene parts jalousi. Jalousien kan optræde uanset, om der er tale om fysisk eller psykisk vold.

“Jeg skulle have mobiltelefonen med overalt. Var jeg hjemme og besøge mine forældre skulle jeg skrive, når jeg sad i toget, når jeg stod af toget, når jeg gik hjem til mine forældre, når jeg gik ind ad døren hos dem. Hvis jeg ikke nåede det på klokkeslæt, så havde jeg jo åbenbart lavet ét eller andet, jeg ikke burde.”
- Oline, 19 år

 

Jalousien og kærestens forsøg på at kontrollere den unge er tæt forbundet.

 

Isolation

De første par måneder helt op til et år er typisk en god og særlig romantisk periode i kæresteforholdet og kan beskrives som en slags ”honey moon”: Honeymoon-perioden er præget af social isolation, hvor venner og netværk vælges fra, og hvor den unge mister interessen for aktiviteter, der tidligere betød meget.
Isolationen kan blive et negativt mønster, som kæresten efterfølgende kan fastholde den unge i.
Det er vigtigt at påpege, at unge par generelt kan have en tendens til at isolere sig, og at dette i sig selv ikke er unormalt eller problematisk.

“Jeg måtte aldrig være sammen med mine venner og veninder, uden at han var med. Jeg måtte slet ikke sove med mine kammerater. Jeg måtte ikke skrive med andre. Jeg måtte generelt ikke have kontakt med andre.”
- Oline, 19 år

 

Bagatellisering

Den unge bagatelliserer eller normaliserer volden ved for eksempel at påpege, at der jo ikke er sket noget alvorligt.
Den unge nævner måske kærestens voldelig adfærd, men gør straks grin med den eller undskylder den.

“Det var jo ikke så slemt, altså der skete jo ikke noget alvorligt. Jeg har godt nok fået blå mærker og er blevet øm og sådan, men der er jo ikke sket noget alvorligt.”
- Katrine, 22 år

 

Som rådgiver kan du være opmærksom på, om den unge giver udtryk for at leve i et forhold præget af nedsættende tale, manipulering, styring og kontrol. Det kan være tegn på psykisk vold, som oftest vil gå forud for den fysiske vold.

 

Reaktioner på vold

Et gennemgående træk, der træder frem i interviews med de unge, er reaktionerne på at leve i et voldeligt kæresteforhold. Det kan eksempelvis være:

  • Humørsvingninger
  • Søvnproblemer
  • Forringede præstationer i skolen
  • Fravær fra skole og sociale sammenhænge
  • Indesluttethed
  • Manglende koncentration og energi

Husk, at reaktionerne ikke i sig selv er tegn på et voldelig kæresteforhold, men kan hjælpe med at give et fingerpeg om et muligt problem.