Hvorfor går den unge ikke?

Som rådgiver – og forældre og netværk i det hele taget – er det vigtigt at forstå, hvor komplekst det er at være i et voldeligt forhold. Der er flere tungtvejende faktorer der gør, at det kan være meget vanskeligt for den unge at forlade en voldelig kæreste.

Det kan du herunder finde en række eksempler på. De kan hjælpe dig som rådgiver til at forstå, hvilke mekanismer, det kan være godt at tale med den unge om. Og hvorfor det ikke er så ligetil at gå sin vej.

 

Forelskelse

Kæresteforholdet er ofte den unges første rigtige forhold, eller måske betragter den unge kæresten som den store kærlighed. Derfor kan det være svært at afslutte forholdet, også selv om den unge er klar over, at relationen er usund.
Den manglede erfaring med kæresteforhold gør det også svært at gå: Den unge har ikke et sammenligningsgrundlag til at vurdere, om kærestens opførsel og krav er rimelige eller ej.
Forud for volden går ofte en periode med forelskelse og fascination. Den første tids honeymoon-lignende tilstand har skabt stærke følelser hos den unge, som kan være svære at skubbe til side.

“Jeg har altid haft den holdning, at hvis der nogensinde var en, der slog mig eller skadede mig fysisk eller psykisk, så ville jeg skride med det samme. Da han gjorde det første gang tænkte jeg, at ham dér skulle jeg aldrig se igen. Det sagde jeg også til mine veninder. Men på det tidspunkt holdt jeg rigtig meget af ham, jeg var virkelig vild med ham, fordi han havde været så sød i en lang periode. Og han skrev til mig, at han var ked af det og aldrig ville gøre det igen.”
- Katrine, 22 år

 

Volden kommer gradvist; ingen forelsker sig i volden, men i mennesket.

 

Rutchebaneforhold

Den unge oplever relationen til kæresten som et rutchebaneforhold med mange intense og krævende op-og nedture. Intensiteten kan være med til at fastholde den unge i forholdet, og udmattelsen over at være en del af en drænende relation kan desuden være med til at æde det overskud, der skal til for at afslutte forholdet.

“Det var ikke sådan, at jeg fra den ene dag til den anden stoppede med at se mine venner. Det blev bare lige så stille mindre. Måske fordi jeg var så træt, og det var så hårdt at skulle have et eller andet skænderi.”
- Mia, 27 år

 

Isolation

Den unge kan være blevet isoleret fra sin tidligere omgangskreds og måske også familie på grund af kærestens jalousi og kontrol. Det kan skabe en følelse af, at den unge ikke har andre end sin kæreste tilbage, og det fastholder den unge i forholdet.

 

Den unge kan være så optaget af kærestens følelser og behov, at han eller hun helt mister fornemmelsen af sig selv. Det kan gøre det meget angstprovokerende pludselig at skulle stå alene.

 

Den unge kan også selv trække sig fra familie og venner. Årsagerne kan være, at den unge føler skam og forsøger at undgå at blive konfronteret med, hvorfor han eller hun ikke bare går. Omvendt kan den unges nære omgangskreds også trække sig, både fordi det er for svært at forstå og acceptere, at den unge bliver i forholdet, og fordi det kan være en stor belastning igen og igen at skulle samle den unge op efter sammenstød med kæresten.

“Jeg mistede min allerbedste veninde, for hun kunne simpelthen ikke tåle at se den måde, han behandlede mig på. Og hun vidste ikke engang, at der var fysisk vold indblandet.”
- Nicole, 24 år

 

6_620px

 

Følelsesskift

Ofte kan der være tale om en vekselvirkning mellem vold og ømhed fra kærestens side. Den unge bliver slået eller på anden måde gjort ondt, og umiddelbart efter undskylder kæresten, fortryder og beder om tilgivelse og forståelse. Det gør det svært at bryde efter en voldsepisode, hvor den unge måske bliver mindet om honeymoon-tiden og derfor begynder at håbe på forandring.

“Det blev næsten en fast rutine, at når han var fysisk, så sluttede han altid af med at græde og sige, det er kun, fordi jeg elsker dig. Og så var det som om, at man lidt glemte, hvad der egentlig var sket af ubehagelige ting.”
- Marlene, 22 år

 

Ansvarlighed

Måske har kæresten en belastet baggrund, problemer med stofmisbrug eller andre vanskeligheder der gør, at den unge føler medlidenhed, ansvarlighed og ikke ønsker at svigte kæresten ved at gå. Den unge kan have en stærk følelse af, at man ikke svigter én, der er blevet svigtet så meget før.
Det bliver fokus for den unge, der skubber sig selv og sit eget bedste i baggrunden.

“Bagefter sagde han undskyld og alt dette her med hans barndom. Jeg tænkte, at det også var synd for ham. Han havde det jo svært, og han havde ikke noget job.”
- Katrine, 22 år

 

Usikkerhed og manglende selvtillid

Den unge kan være påvirket af, hvordan kæresten oplever og fortæller tingene.
Det kan skabe usikkerhed i forhold til den unges egne oplevelser og følelser og så tvivl om, hvorvidt kæresten har ret i, at det er den unge, der er urimelig, hysterisk, snerpet eller selv skyld i volden. Igen spiller forelskelsen en rolle: Føler den unge sig som udgangspunkt tæt knyttet til kæresten, vil der være en tilbøjelighed til at være meget lydhør overfor kærestens argumenter. Dermed bliver den unge i tvivl om sit eget udgangspunkt.

“Da jeg var yngre var jeg meget usikker på mig selv, også selv om jeg ikke viste det udadtil. Derfor var det bestemt ikke godt for mig at møde ham, fordi han bekræftede alt det, jeg selv gik og følte, at jeg var.”
- Nicole, 24 år

 

Vedvarende vold og krænkelser nedbryder både selvværd og selvtillid, og den unge kan opleve en følelse af at miste sig selv.

 

Stigmatisering

Den unge har måske en forestilling om voldsramte som svage ofre og kan ikke genkende sig selv i den fremstilling. At blive i forholdet på trods af volden og opretholde en facade udadtil fjerner det ubehagelige i at skulle forholde sig til en identitet som voldsramt, der virker meget fremmedgørende.
Derudover kan den unge også tumle med følelser af skyld og skam over at være havnet i et voldeligt forhold og måske bebrejde sig selv, at det er kommet så vidt. Nogle unge oplever det at være sammen med en voldelig kæreste som udtryk for en brist eller fejl i deres egen personlighed og lægger dermed ansvaret over på sig selv.

“Jeg var måske flov over det. Men nok mest af alt, fordi jeg for længe siden havde sagt til mig selv, at hvis der nogensinde er én, der slår mig, så går jeg med det samme. Og det kunne jeg ikke engang overholde. Jeg tog ham jo tilbage igen, og det skete adskillige gange efterfølgende.”
- Katrine, 22 år

 

For hver gang, den unge udsættes for vold af sin kæreste, vil følelsen af stigmatisering vokse. Det kan paradoksalt nok betyde, at hvert overgreb gør det endnu sværere at komme ud af forholdet.

 

Forældreoprør

Problematiske kæresteforhold ses ind i mellem som led i en løsrivelsesprocess fra forældrene.
Måske er forholdet til forældrene konfliktfyldt, og den unge har behov for at lægge afstand. Det gør det meget svært at skulle gå tilbage til forældrene og bede om hjælp. Der kan også være en angst for at skuffe forældrene, fordi den unge ikke mener at kunne leve op til forventningerne.

“Man ved jo, at ens mor vil en det bedste. Hvis hun fik at vide, hvad der skete med mig, ville hun blive rigtig ked af det. Så det snakkede jeg aldrig med hende om.”
- Katrine, 22 år