Hvad gør kommunen?

Når kommunen har modtaget en underretning, sættes der en undersøgelse i gang om den unges forhold. Kommunen har altid pligt til at reagere.

Er der mistanke om vold, vil de sociale myndigheder typisk tage kontakt til forældrene for at indlede en dialog og tale med den unge.
Hvis kommunen vurderer, at der er anledning til at tro, at den unge kan have behov for støtte, skal der iværksættes en grundig undersøgelse af den unges forhold efter Lov om Social Service §50, og på den baggrund vurderes det, om den unge har brug for støtte.

 

Selv om du underretter, er du ikke part i sagen

Når du underretter, bliver du ikke part i den unges sag. Kommunen har tavshedspligt, og du vil derfor ikke kunne få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver den unge.
Hvis du er omfattet af den skærpede underretningspligt, har du dog mulighed for at anmode kommunen om yderligere oplysninger. Gør du det, skal kommunen, medmindre der er tale om særlige forhold, oplyse dig om, hvorvidt din underretning har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende den unge. Det er vedtaget i Lov om Social Service §153 stk. 3, og du skal selv anmode om at få yderligere oplysninger.
Du kan altså få oplyst, om din underretning har givet anledning til handling, men du kan ikke få informationer om, hvad underretningen har ført til af konkrete foranstaltninger.

 

Særlig støtte

Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen kan gå ind i sager om særlig støtte til unge efter reglerne i Lov om Social Service §65.
Du kan kontakte Ankestyrelsen, hvis du mener, at et en ung ikke får den nødvendige hjælp. Styrelsen kan gå ind i sagen, hvis den skønner, at der er et behov. De sociale nævn og Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at handle i en sag.